Seminar om narkotikatest og rådgivning af medarbejdere
Ferle Produkter inviterer til seminar om Narkotikatest & Rådgivning af Medarbejdere den 11. maj 2016 kl. 9.00 – 15.30 på Restaurant Fasaneriet ved Ledreborg Slot i Lejre.
Pris pr. deltager kr. 795,- (inkluderer morgenbuffet, frokostbuffet og eftermiddagskaffe med kage samt undervisningsmateriale).
Afstand til Lejre fra:
Korsør – 70 km
København centrum – 45 km

Lidt om programmet
På seminariet vil vi gå tæt på, hvordan vi afdækker, belyser og giver gode råd, når vi som ansvarlig leder står med en medarbejder, der af forskellige årsager, indtager centralstimulerende stoffer.
Vi giver et indblik i hvordan lovgivningen forholder sig til problemet og dermed hvilke rammer vi kan arbejde indenfor. Vi ser på, hvordan vi som kollega, leder eller chef kan synliggøre problemet og italesætter en ramme for den ofte tabubelagte udfordring vi møder, når en medarbejder viser sig at have et forbrug/misbrug.
Joan Ahm, HR Manager, Haldor Topsøe
Hos Haldor Topsøe har man valgt at synliggøre problemet og derfor samtidig iværksat forskellige tiltag, der målrettet møder de udfordringer det naturligt fører med sig.
Joan Ahm vil berette om etik i forbindelse med arbejdet og om arbejdsskader, som kan være en alvorlig følge af en medarbejders forbrug/misbrug. Sluttelig vil Joan Ahm fortælle om de resultater virksomheden gennem årene har opnået, gennem den vigtige synliggørelse/erkendelse af problemerne. Læs mere uddybende information i denne artikel i Frederiksborg Amts Avis Erhverv.


