Medicin og narkotika i trafikken

Da der er faldet flere domme for at have kørt påvirket i bil, har det bragt stor diskussion vedrørende om hvorvidt 0 tolerancen for medicin og narkotiske stoffer er for hård. Dog kan det diskuteres hvor store mængder THC (det aktive stof i hash) der skal til i blodet, for at have en forringet reaktionsevne.

Narkotika i trafikken

Reglerne er dog fastslået med 0 tolerance for medicin og narkotika i trafikken, og dette eksempel tager mange arbejdspladser til sig ved at lave en 0 tolerance arbejdspolitik vedrørende narkotika og alkohol.

Der er mange problematikker der kan være forudsætningen for at teste positiv på en urintest for narkotika. Hvis en medarbejder/trafikant f.eks. ryger to joints i sin fritid om ugen, vil han/hun konstant være positiv på en THC urintest.

Sammenligner og måler man promillen på alkohol, samt påvirkningen af medicin vil det se således ud:

Indtages der 15 mg apozepam, stesolid, eller valium vil kørefærdighederne kunne sammenlignes med en promille på 1, hvilket er langt over det tilladte maksimum.

Opstart af stærkt smertestillende medicin som fentanyl, morfica m.m. vil kunne sammenlignes med en promille på 0,6 til 1,2.

Lægen er forpligtet til at handle for at forebygge skade for andres liv og helbred ved at patienten fører motorkøretøj i påvirket tilstand.
En promille mellem 0,5 – 1 : Personen bliver mere ukritisk og risikovillig
En promille over 1: Balancen bliver dårligere, der opstår snøvlende tale. Kontrollen med bevægelser forringes. Træthed og sløvhed.
En promille over 1,5: Hukommelsen forringes.
Meget høj promille: Bevidstheden nedsættes, åndedrætscentret påvirkes, opkast kan forekomme.
Promille over 3 kan være dødelig, hvilket øges med samtidig indtagelse af beroligende midler, sove medicin, smertestillende, epilepsi midler.

Virkningen ændrer sig med alkoholkoncentrationen i blodet og der er individuelle forskelle, tolerance m.m. men som tommelfingerregel gælder ovenstående. (Sundhed.dk / forskrifter 1. november 2013).


Dødsfald pga. smertestillende midler

Vi beskrev i tidligere nyhedsbrev, at der opleves et øget forbrug af stærkt smertestillende midler, som både sælges og udskrives i Danmark.

Der er for nyligt registreret to dødsfald hvor syntetisk fentanyl har været årsagen. I Sverige er der foretaget tyve obduktioner, hvor fentanyl i otte af tilfældene har været årsag eller medvirkende til døden.