Hampefrø olie og hash tests
Vi har fået mange forespørgsler om hvorvidt hampefrø olie giver positivt resultat på en hash test (THC test).
Hampefrø olie, er en “helse” olie som bliver udvundet af hampeplantens frø. Olien indeholder essentielle fedtsyrer samt Omega-3 og Omega-6.
THC indhold
Som udgangspunkt, indeholder hampefrøolie ikke THC. Hampefrøolie fremstilles af varianter af sorten Cannabis sativa, som næsten ikke indeholder THC (0.3% eller mindre). Desuden findes THC ikke i hampefrø, men i andre dele af planten. Men da disse dele af planten kan komme i berøring med frøene, kan der overføres små mængder af THC. Frøene bliver i produktionen vasket og renset, men der kan stadig godt forekomme rester af THC på overfladen.
Kan hampefrø olie give positivt resultat på en hash test?
Alle studier konkluderer det samme, nemlig at det er højst usandsynligt at en hampefrø olie, kan give positivt resultat på en hash test.
Her er link til et studie lavet i forbindelse med arbejdspladstestning i USA, som også konkluderer at hampefrø produkter, IKKE kan give positivt resultat, hverken på screening eller GC/MS.
Vi har også selv testet Urtekrams hampefrø olie, ved dagligt indtag af 5-10 ml. Dette var IKKE nok til at give et positivt resultat på en hash test.


